At dyrke grøntsager i køkkenhaven er en fornøjelse for os, der elsker at få jord under neglene. Desværre kan skadedyr og insekter hurtigt blive en udfordring – og i en økologisk have er sprøjtegifte ikke en mulighed.
I stedet skal du bruge løsninger, der både er effektive, holdbare og ikke for dyre. Herunder gennemgår vi nogle af de hyppige skadedyr i køkkenhaven – og hvordan du beskytter dine grøntsager mod hver af dem.
Beskyt kålene mod kålsommerfuglen
En klassiker i mange køkkenhaver er kål: hvidkål, rødkål, grønkål, palmekål, rosenkål, broccoli, glaskål og kinakål. Desværre er kålsommerfuglens larver også rigtig glade for kålplanter – de kan hurtigt udrydde en hel række kål. Når sommerfuglen lægger sine æg på bladene, klækkes larver, der spiser sig gennem bladene. Heldigvis er der effektive måder at holde larverne på afstand.
Fiberdug er god i de kølige måneder
Fiberdug er en klassiker til at beskytte grøntsager i de kølige forårsmåneder, og den kan også holde kålsommerfuglen på afstand. Når vejret bliver varmere midt på sommeren, er der dog risiko for, at det bliver for varmt under dugen. Selvom fiberdugen er billig, kan den høje varme hæmme væksten af dine kål – så hold godt øje med dine små kålplanter når varmen kommer, og overvej så at skifte til insektnet.
Insektnet giver et bedre luftskifte
Alternativet er insektnet (også kaldet bionet eller kålnet). Insektnet har større masker og sikrer derfor et bedre luftskifte, så du undgår for høje temperaturer under nettet. Det er dyrere end fiberdug, men holdbarheden (og formålet!) er også en helt anden. For at sikre en god lang holdbarhed anbefaler vi at man går efter insektnet med en vægt på minimum 60 g/m². Nettet skal placeres over planterne det meste af vækstsæsonen, da kålsommerfuglen lægger æg på forskellige tidspunkter. I vores erfaring angribes glaskål mindre hårdt, og grønkål samt palmekål er forholdsvis robuste, da de skyder igen og igen. Øvrige kål anbefaler vi at overdække, da man ellers får begrænset udbytte af sine planter. Du kan hos os købe både insektnet i faste mål eller hele rulelr.
Til at holde nettet løftet over kålene kan du bruge bambus, pil eller elektrikerrør. Du kan også lade nettet ligge løst, så planterne selv løfter det i takt med væksten, eller holde det oppe med plastikkopper (“net-cap hætte”) på en pind.
Tip: Undgå at bruge marksten til at holde nettets kant nede – hvis de har skarpe kanter laver de laver nemt huller i nettet. Brug i stedet sandsække, der kan genbruges mange år frem. Er der gået hul i nettet, kan du lappe det med special-tape til insektnet.
Beskyt gulerødder mod gulerodsfluen
En anden almindelig trussel er gulerodsfluen, som angriber dine gulerødder. De små fluer lægger æg omkring gulerodsplanterne, og de nyklækkede larver kan forårsage store skader på rødderne. Også her er insektnet løsningen: placér nettet over gulerødderne fra såning til høst, så fluerne ikke kan komme til at lægge æg på planterne.
Beskyt løg mod løgminérfluen
Løgminérfluen (også kaldet løgfluen) kan angribe grøntsager i løgslægten – løg (kepaløg, rødløg), porrer, hvidløg og purløg. Selve fluen ser man sjældent; oplever du larver i løgene, er der god sandsynlighed for, at det er løgminérfluen. Fluen lægger sine æg ved basis af planternes blade, og larverne kan blive op til ca. 8 mm lange. Også løg kan beskyttes ved at overdække med insektnet.
Beskyt mod dræbersnegle med sneglekanter
En af de største udfordringer i haven de senere år har været dræbersneglene. De ødelægger både salater og mange andre grønne planter og er især glade for iceberg og pluksalat. Mange forsøger med kobbertape eller ølfælder med svingende held. Den bedste løsning vi har kunne finde er sneglekanter (også kaldet sneglehegn), der monteres på højbede eller andre trækanter — fx rundt om drivhuset. Vi har fået udviklet vores egne galvaniserede sneglekanter i 0,8, 1 og 1,2 m længder med forborede huller, plus hjørnestykker og samlestykker, så man får fine samlinger uden skarpe kanter. Vi har prøvet mange af løsningerne på markedet, men sneglekanterne er både det nemmeste og mest effektive over tid.
Skal du starte fra bunden uden et eksisterende højbed, er vores metalbede med sneglekant indbygget — “økobede”, som vi kalder dem — en god alt-i-én-løsning. De er både effektive og holder mange år frem.
Kort opsummeret
At beskytte dine grøntsager mod skadedyr og insekter kræver effektive og holdbare løsninger. Fiberdug, insektnet, sneglekanter og økobede med sneglekant dækker tilsammen de mest almindelige trusler i køkkenhaven — helt uden sprøjtemidler.
Se vores løsninger mod skadedyr og insekter lige nedenfor:
Insektnet og fiberdug
-

Fiberdug hel rulle – 1,8m x 250m
1.499,00 kr. -

Insektnet – 2,6x10m (pre-cuts)
490,00 kr. -

Insektnet – 2,6x5m (pre-cuts)
295,00 kr. -

Insektnet – 3,6x10m (pre-cuts)
590,00 kr. -

Insektnet – 3,6x5m (pre-cuts)
395,00 kr. -

Insektnet (bioplast PLA) – 2,1x5m
299,00 kr. -

Net støtte (hætte)
19,50 kr. -

Sandsække 27x60cm grøn
15,00 kr.













