Egeprocessionsspinderen – bedre kendt som “larven fra helvede” – er tilbage i overskrifterne. Larven blev første gang opdaget i Danmark i Odense og er sidenhen dukket op andre steder på Fyn og frygtes at sprede sig yderligere.

Myndighederne vurderer, at arten er kommet til landet som æg på importerede egetræer fra andre lande. Selvom det helt naturligt giver store gener for beboere i de berørte områder, peger eksperter på, at larven næppe kan udryddes helt — til gengæld findes der tiltag, der kan hjælpe i kampen mod larven, som andre lande syd på allerede gør brug af. Og som haveejer er der faktisk flere ting, du selv kan gøre for at bidrage til at holde larven i skak i dit lokalområde. Nedenfor giver vi nogle konkrete tips og råd, som kort kan opsummeres til:

1. Skab nye hjem for fuglene. Frem for at gribe til motorsaven i troen på, at vi kan fælde hvert eneste egetræ i Danmark, så tag i stedet håndsaven eller boremaskinen frem: lav en hyggelig eftermiddag ud af det med børn eller børnebørn, byg selv eller køb en fuglekasse til mejser og musvitter, og hæng den op i haven. Flere fugle i haven er lig med flere naturlige fjender til larven.

2. Skab bedre forhold for insekter — ikke det modsatte! Det kan lyde selvmodsigende at ville hjælpe insekter, når det jo netop er en larve, der er problemet. Men ved at skabe et bedre fødegrundlag for de insekter, fuglene lever af, skaber vi bedre levevilkår for fuglene. Vi er nødt til at være lidt mere “vild med vilje” i vores omgivelser, hvis vi vil skabe hjem til insekterne og dermed fuglene.

Hvad er egeprocessionsspinderen?

Egeprocessionsspinderen, Thaumetopoea processionea, er en natsværmer, hvis larver lever på egetræer. Larverne udvikler mikroskopiske brandhår, som ved berøring kan give kraftig kløe, udslæt og i sjældne tilfælde vejrtrækningsproblemer hos både mennesker og dyr. Det er ikke kun ved direkte berøring med larven, at man er i risiko — hårene kan nemlig frigøres og sprede sig i luften og påvirke forbipasserende eller naboer til området, hvor de lever. Navnet kommer af, at larverne bevæger sig i lange rækker. Arten stammer oprindeligt fra Sydeuropa.

Fuglene kan være med til at gøre en forskel

I Luxembourg, hvor egeprocessionsspinderen har været et tilbagevendende problem i flere år, peger myndighederne selv på naturen som en del af løsningen. Ifølge Luxembourgs naturforvaltning jager flagermus de voksne sommerfugle, mens larverne selv har naturlige fjender som visse fugle — heriblandt musvitten og blåmejsen. I flere fransktalende regioner er opsætning af redekasser en anerkendt del af den biologiske bekæmpelsesstrategi, og skoler og kommuner har konkret bygget og opsat redekasser med netop det formål for øje — det er ikke en mirakelkur alene, men et vigtigt supplement i kampen mod larven.

Mejse er fællesbetegnelsen for en gruppe af små, hyppige havefugle — blåmejse, sortmejse, topmejse og musvit hører alle til familien. Musvitten er en af de mest almindelige og også den største af dem, med sin karakteristiske sorte “slips”-stribe ned over den gule bug. Den er også en af de mejser, der er bedst til at spise selv de lidt større larver, og en flittig insektæder generelt.

Mejser og musvitter er i tilbagegang

Desværre er flere af vores helt almindelige mejsearter i bekymrende tilbagegang. Og en af de sandsynlige forklaringer er mangel på mad. Mejser lever og fodrer deres unger næsten udelukkende med insekter, larver og bladlus i yngletiden. Når haverne bliver stadig mere velplejede og “rene,” forsvinder også det, mejserne faktisk lever af — insekter!

Udover at give fuglene et levested i form af en fugle- eller redekasse, kan man som haveejer også hjælpe fuglene ved at gøre haven til et bedre levested for insekter. Og heldigvis er der flere ting, man kan gøre:

• Lad et hjørne af haven gro lidt vildt. Insekter — og dermed fugle — trives bedst, hvor der er lidt “kaos”: højt græs, visne stængler, en bunke grene mm.
• Undgå sprøjtemidlerne. Insektgift rammer ikke kun “skadedyrene” — den fjerner også fødegrundlaget for havens fugle.
• Plant hjemmehørende buske med bær som hyld, tjørn og hunderose — de tiltrækker insekter året rundt og giver fuglene mad.
• Sæt vand frem. Et fuglebad eller en lavvandet skål hjælper fuglene, især i tørre perioder.
• Vær ikke for ivrig med oprydningen. Visne blomster og løv om efteråret er levested for de insekter, fuglene har brug for.
• Vælg den rigtige hulstørrelse til dit fuglehus, så det faktisk er musvitten (eller en anden ønsket art), der flytter ind — ikke en større fugl eller et rovdyr.

Musvitten – kort fortalt

• Musvitten er en af de mest almindelige og genkendelige havefugle i Danmark.
• Den kan yngle op til to gange om året.
• Ungerne fodres næsten udelukkende med insekter og larver — en enkelt kuld kan æde et overraskende stort antal insekter i løbet af et par uger.
• En redekasse med et 32 mm hul er optimalt for musvitten (de mindre mejser kan også bruge denne størrelse, men en mindre hulstørrelse gør kassen mere specifikt egnet til de mindre mejser).

Gør din have til en del af løsningen

Uanset om det handler om at holde balance i naturen mod invasive arter som egeprocessionsspinderen, eller bare om at få glæde af fuglesang i din egen have, starter det samme sted: giv fuglene et sted at bo, og giv dem noget at leve af.

Det nemmeste sted at starte er en god fuglekasse. Vores Preila fuglehus har et 32 mm hul, som gør det optimalt for musvitten — og med lidt tålmodighed og en have, der byder på insekter, kan du snart have dine egne musvitter som faste beboere. Køb flere fuglehuse og få en god rabat.

Og vil du give fuglene et endnu bedre fødegrundlag, har vi også økologiske blomsterfrø- og blomsterblandinger sammensat specifikt til at tiltrække insekter — så du både får glæde af flotte blomster og et rigere fugleliv i haven. Det er en lille investering, der giver dig farver og fuglesang i haven — og en hjælpende hånd i kampen mod “larven fra helvede”.