Konceptet er simpelt: Vi klargør jorden (gøder og fræser) og opstiller det lejede sneglebeskyttede (2.25m2) økobed, og d. 12. maj kl. 10 får du og dit barn adgang til økobedet – i kan derefter tilså, passe og høste fra økobedet henover sæsonen. I får en såkalender og følgende 5 typer økologiske grøntsagsfrø tilsendt til jer: gulerødder, rødbede, ærter, blandet salat og rucola. Vil i gerne købe flere frø med, kan de tilkøbes her: grøntsagsfrø og blomsterfrø.
Som lejer af økobedet skal man selv varetage pasning (dvs. lugning) af bedet.
Opstart: D. 12. maj kl. 10. Haven ligger i svinget lidt længere henne af vejen – man kan parkere i vejsiden ved parkeringsskiltet.
Regler og betingelser: da alt i Økohaven Mølgård er økologisk certificeret er det forbudt for havebrugere selv at medbringe frø, planter, gødning mm. Vi har klargjort jorden og bedet, så man kun selv skal så, høste og luge. Ved bestilling og betaling af en Økohave accepterer du vores regler og betingelser. Du bestiller økobedet til børn ved bestilling og betaling her via webshoppen: læg blot produktet i kurven og indtast dine oplysninger. Ønsker du flere bede, tilføje du blot flere. Ved spørgsmål kan du altid skrive til os på info@okohaven.dk. Opstartsdato kan varierer afhængig af vejrforhold (vi skal nok give besked hvis det afviger fra datoen nedenfor).
Periode: Sæsonen går fra 12. maj 2024 – 31. December 2024.
Vi glæder os til at byde Jer velkommen til høst-selv i Økohaven Mølgård.
Info om økologisk arealtilskud:
Økohaven har modtaget Økologisk Arealtilskud til at omlægge og drive bedriftens landbrugsarealer økologisk. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljø og biodiversitet. Tilskuddet har medført, at bedriften har været i stand til at opretholde en økologisk jordbrugsproduktion på bedriftens landbrugsarealer og sælge økologisk producerede fødevarer.
»Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne«