Egeprocessionsspinderen – bedre kendt som “larven fra helvede” – er tilbage i overskrifterne. Larven blev første gang opdaget i Danmark i Odense og er sidenhen dukket op andre steder på Fyn og frygtes at sprede sig yderligere.

Myndighederne vurderer, at arten er kommet til landet som æg på importerede egetræer fra andre lande. Selvom det helt naturligt giver store gener for beboere i de berørte områder, peger eksperter på, at larven næppe kan udryddes helt — til gengæld findes der tiltag, der kan hjælpe i kampen mod larven, som andre lande syd på allerede gør brug af. Og som haveejer er der faktisk flere ting, du selv kan gøre for at bidrage til at holde larven i skak i dit lokalområde. Nedenfor giver vi nogle konkrete tips og råd, som kort kan opsummeres til:

1. Skab nye hjem for fuglene. Frem for at gribe til motorsaven i troen på, at vi kan fælde hvert eneste egetræ i Danmark, så tag i stedet håndsaven eller boremaskinen frem: lav en hyggelig eftermiddag ud af det med børn eller børnebørn, byg selv eller køb en fuglekasse til mejser og musvitter, og hæng den op i haven. Flere fugle i haven er lig med flere naturlige fjender til larven.

2. Skab bedre forhold for insekter — ikke det modsatte! Det kan lyde selvmodsigende at ville hjælpe insekter, når det jo netop er en larve, der er problemet. Men ved at skabe et bedre fødegrundlag for de insekter, fuglene lever af, skaber vi bedre levevilkår for fuglene. Vi er nødt til at være lidt mere “vild med vilje” i vores omgivelser, hvis vi vil skabe hjem til insekterne og dermed fuglene.

Hvad er egeprocessionsspinderen?

Egeprocessionsspinderen, Thaumetopoea processionea, er en natsværmer, hvis larver lever på egetræer. Larverne udvikler mikroskopiske brandhår, som ved berøring kan give kraftig kløe, udslæt og i sjældne tilfælde vejrtrækningsproblemer hos både mennesker og dyr. Det er ikke kun ved direkte berøring med larven, at man er i risiko — hårene kan nemlig frigøres og sprede sig i luften og påvirke forbipasserende eller naboer til området, hvor de lever. Navnet kommer af, at larverne bevæger sig i lange rækker. Arten stammer oprindeligt fra Sydeuropa.

Fuglene kan være med til at gøre en forskel

I Luxembourg, hvor egeprocessionsspinderen har været et tilbagevendende problem i flere år, peger myndighederne selv på naturen som en del af løsningen. Ifølge Luxembourgs naturforvaltning jager flagermus de voksne sommerfugle, mens larverne selv har naturlige fjender som visse fugle — heriblandt musvitten og blåmejsen. I flere fransktalende regioner er opsætning af redekasser en anerkendt del af den biologiske bekæmpelsesstrategi, og skoler og kommuner har konkret bygget og opsat redekasser med netop det formål for øje — det er ikke en mirakelkur alene, men et vigtigt supplement i kampen mod larven.

Mejse er fællesbetegnelsen for en gruppe af små, hyppige havefugle — blåmejse, sortmejse, topmejse og musvit hører alle til familien. Musvitten er en af de mest almindelige og også den største af dem, med sin karakteristiske sorte “slips”-stribe ned over den gule bug. Den er også en af de mejser, der er bedst til at spise selv de lidt større larver, og en flittig insektæder generelt.

Mejser og musvitter er i tilbagegang

Desværre er flere af vores helt almindelige mejsearter i bekymrende tilbagegang. Og en af de sandsynlige forklaringer er mangel på mad. Mejser lever og fodrer deres unger næsten udelukkende med insekter, larver og bladlus i yngletiden. Når haverne bliver stadig mere velplejede og “rene,” forsvinder også det, mejserne faktisk lever af — insekter!

Udover at give fuglene et levested i form af en fugle- eller redekasse, kan man som haveejer også hjælpe fuglene ved at gøre haven til et bedre levested for insekter. Og heldigvis er der flere ting, man kan gøre:

• Lad et hjørne af haven gro lidt vildt. Insekter — og dermed fugle — trives bedst, hvor der er lidt “kaos”: højt græs, visne stængler, en bunke grene mm.
• Undgå sprøjtemidlerne. Insektgift rammer ikke kun “skadedyrene” — den fjerner også fødegrundlaget for havens fugle.
• Plant hjemmehørende buske med bær som hyld, tjørn og hunderose — de tiltrækker insekter året rundt og giver fuglene mad.
• Sæt vand frem. Et fuglebad eller en lavvandet skål hjælper fuglene, især i tørre perioder.
• Vær ikke for ivrig med oprydningen. Visne blomster og løv om efteråret er levested for de insekter, fuglene har brug for.
• Vælg den rigtige hulstørrelse til dit fuglehus, så det faktisk er musvitten (eller en anden ønsket art), der flytter ind — ikke en større fugl eller et rovdyr.

Musvitten – kort fortalt

• Musvitten er en af de mest almindelige og genkendelige havefugle i Danmark.
• Den kan yngle op til to gange om året.
• Ungerne fodres næsten udelukkende med insekter og larver — en enkelt kuld kan æde et overraskende stort antal insekter i løbet af et par uger.
• En redekasse med et 32 mm hul er optimalt for musvitten (de mindre mejser kan også bruge denne størrelse, men en mindre hulstørrelse gør kassen mere specifikt egnet til de mindre mejser).

Gør din have til en del af løsningen

Uanset om det handler om at holde balance i naturen mod invasive arter som egeprocessionsspinderen, eller bare om at få glæde af fuglesang i din egen have, starter det samme sted: giv fuglene et sted at bo, og giv dem noget at leve af.

Det nemmeste sted at starte er en god fuglekasse. Vores Preila fuglehus har et 32 mm hul, som gør det optimalt for musvitten — og med lidt tålmodighed og en have, der byder på insekter, kan du snart have dine egne musvitter som faste beboere. Køb flere fuglehuse og få en god rabat.

Og vil du give fuglene et endnu bedre fødegrundlag, har vi også økologiske blomsterfrø- og blomsterblandinger sammensat specifikt til at tiltrække insekter — så du både får glæde af flotte blomster og et rigere fugleliv i haven. Det er en lille investering, der giver dig farver og fuglesang i haven — og en hjælpende hånd i kampen mod “larven fra helvede”.

De fleste typer insektnet til køkkenhaven er lavet af traditionelt plastik – og der kan man risikere mikroplastpartikler i jord og vandmiljø, når det slides ned. Vi har i lang tid ledt efter et alternativ. Nu har vi fundet det.

Vi er glade for at præsentere vores nye insektnet i bioplast (PLA) — lavet af plantemateriale, bionedbrydelig, og effektiv mod de samme skadedyr som et traditionelt insektnet. Det er ikke en perfekt løsning endnu, men det er et vigtigt skridt mod en have med mindre plastik.

Denne guide forklarer hvad bioplast er, hvad du vinder ved at vælge det frem for konventionelt plastik, og hvad du skal vide, inden du lægger nettet ud i haven.

Hvad er bioplast (PLA) — og hvorfor er det anderledes end traditionelt plastik?

PLA står for polylactic acid og er en bioplast fremstillet af plantemateriale som majs eller sukkerrør – altså fornybare frem for fossile råstoffer. Det giver to centrale fordele sammenlignet med konventionelt plastik:

• Lavere CO₂-belastning under produktion.
• Bionedbrydelig – PLA-nettet frigiver ikke de mikroplastpartikler til jord og vand, som traditionelle plastiknet kan efterlade, når de slides ned.

Tre grunde til at vælge insektnet i bioplast

1. Ingen mikroplast i din jord og dit vandmiljø

Konventionelle plastiknet er typisk lavet af polyethylen eller polypropylen. Når de slides ned efter mange sæsoner, kan de frigive mikroplastpartikler. PLA-bioplast nedbrydes biologisk og efterlader ikke disse partikler.

Selv økologiske landmænd er nødt til at bruge plastikprodukter, da der ikke altid er gode alternativer når man ikke vil og må bruge sprøjtemidler. Derfor ser vi meget positivt på at der nu faktisk så småt kommer plastikfrie alternativer vi kan bruge i haven og marken. 

2. Lavet af plantemateriale med lavere klimaaftryk

Produktionen af PLA kræver fornybare råstoffer og medfører en lavere CO₂-belastning end produktion af traditionelt plastik. Det er ikke nul-aftryk, men det er et reelt skridt i den rigtige retning – både for den individuelle køkkenhave og i bredere skala, hvis flere producenter og forbrugere vælger bioplast frem for konventionelt plastik.

3. Effektiv plantebeskyttelse – uden at gå på kompromis

Nettet er finmasket med en maskestørrelse på 0,85 mm og holder de mest almindelige skadedyr i den danske køkkenhave ude. Det lader på samme tid 75% af vandet passere igennem, og holder kun ca. 12 % af lyset ude – så dine grøntsager får stadig masser af lys og vand, uden at du behøver at fjerne nettet.

Nettet beskytter bl.a. mod:

• Gulerodsflue
• Løgflue
• Kålsommerfuglen
• Hvepse og fugle (ved bærbuske)
• Og mange andre typer af insekter!

Sådan bruger du insektnet i bioplast

Nettet på 2,1 x 5 m kan enten lægges direkte ned over planterne eller spændes ud over buer eller et stativ. Her er de vigtigste råd:

• Læg nettet ud umiddelbart efter såning eller udplantning – og sørg for at fastgøre det tæt hele vejen rundt, så ingen insekter kan komme ind under kanten.
• Du behøver ikke fjerne nettet for at vande. Vand trænger nemt igennem.
• Til bærbuske bør nettet lukkes tæt forneden efter blomstring (vigtigt for bestøvning!), så fugle og hvepse ikke når frugterne.
• Om vinteren: tag nettet af, lad det tørre helt inden det foldes sammen, og opbevar det mørkt og køligt. Korrekt opbevaring giver 3-4 sæsoners holdbarhed.

Specifikationer

• Størrelse: 2,1 x 5 m
• Materiale: 100% bioplast (PLA) – fremstillet af plantemateriale
• Maskestørrelse: 0,85 mm
• Vægt: 32 g/m²
• Vandgennemtrængelighed: 75%
• Skyggeeffekt: 12%
• Holdbarhed: 3–4 sæsoner ved korrekt opbevaring
• Afskaffelse: Restaffald (ikke kompost)

Et skridt i den rigtige retning – med ærlighed om begrænsningerne

Vi er glade for endelig at have fundet dette produkt og ser PLA-bioplast som en vigtig forbedring på mikroplast-fronten — men det er stadig ikke perfekt.

Nettet kan ikke komposteres hjemme, og har umiddelbart heller ikke nær så land holdbarhed som plastik nettene har. Selvom man måske skal forny sit bioplast net hurtigere end andre typer net, så synes vi stadig at målsætningen om at reducere mikroplast er vigtig – og så håber vi at bioplast løsningerne over tid kan holde længere. Vi forventer over tid at tilbyde flere størrelser.

Ind til da er vi stolte af at have dette som en del af vores sortiment – og vi ser frem til at høre, hvordan det virker i din have.

Se insektnet i bioplast (2,1 x 5 m) her →

Mange der bygger eller renoverer et tunneldrivhus ender med at komme i tvivl om hvor meget folie de skal bruge – og får enten for lidt eller for stort spild. Det handler om tre ting: buelængde, nedgravning og drivhusets form.

Beregneren nedenfor regner det hele ud automatisk. Indtast dine mål, vælg din monteringsmetode, og tilføj den rigtige bredde og længde direkte til kurven.

Sådan beregner du bredden

Drivhusfolie sælges i faste bredder og du køber det antal meter du har brug for i længden. Tricket er at finde den rigtige rulle-bredde – den skal dække hele buen fra side til side, plus ekstra til at grave ned i eller fastgøre folien.

• Tunneldrivhus: Buelængden beregnes ud fra bundbredde og højde via en særlig formel for ellipser. Tilføj omkring 75 cm per side til nedgravning – eventuelt mindre ved anden type montering.
• Standard drivhus: Sidehøjde + længde af tagskråning på begge sider, plus ekstra til fastgørelse.
• Længde: Drivhusets længde bestemmer, hvor mange meter du skal bestille. Husk ekstra til gavle og ender. Vores minimumsmængde er 30m2 – så der vil tilsvarende være en minimums-længde for hver bredde.

Bemærk: brug af beregneren er på egen risiko – nogle drivhuse har små variationer, så vi anbefaler altid at du måler efter med et målebånd. 

Fordele ved vores drivhusfolie

Vores drivhusfolie er solar EVA folie, UV-stabiliseret og modstandsdygtig over for vejr og vind. Tykkelsen er 180 µm med en lysgennemtrænging på ca. 92 %. Folien bruges af professionelle grøntsagsavlere og holder typisk +10 år ved korrekt montering.

Folien sendes med fragtmand direkte til din adresse og sælges som metervarer i op til 16 meters bredde – du får præcis det stykke du har brug for, uden spild.

Når køkkenhaven begynder at give høstklare grøntsager, så melder spørgsmålet sig: hvordan langtidsopbevarer man bedst sin grøntsager? Fermentering er et af svarene – du forvandler din høst til surkål, kimchi og sprøde, syrlige grøntsager, der holder længe og er fyldt med probiotika. Og patentglasset er det helt rigtige redskab til formålet. 

Syltning eller fermentering – hvad er forskellen?

De to ord bruges ofte i flæng, men det er to forskellige metoder. Syltning konserverer med noget, du tilsætter – typisk eddike og/eller sukker. Den lave pH fra eddiken og sukkerets evne til at binde vand hæmmer bakterierne, og lagen koges som regel først.

Fermentering konserverer derimod med levende mælkesyrebakterier, der omdanner grøntsagens eget sukker til mælkesyre. Det sænker pH’en helt af sig selv, konserverer grøntsagen og danner samtidig probiotika. Her bruger du kun salt – ingen eddike og endelig ingen konserveringsmidler, for de slår netop de gode bakterier ihjel.

Vil du hellere sylte i eddike, lave marmelade eller chutney, så følger en selvstændig syltnings-guide. Her handler det om fermentering.

Hvorfor er patentglas perfekt til fermentering?

Patentglassets hængsellåg med gummiring virker som en selvregulerende ventil: når CO₂-trykket indefra bliver højt nok, løfter låget sig et øjeblik, slipper gassen ud og lukker igen – uden at ilt trænger ind. Det er præcis, hvad fermentering kræver: gassen ud, ingen luft ind Derfor er patentglas i en stærk glaskvalitet en god løsning til fermentering.

Eksploderer patentglas under fermentering?

Nej, almindeligvis ikke – ikke ved almindelig grøntsagsfermentering. Gummiringen lukker overtryk ud af sig selv, og derfor skulle trykket ikke nå meget høje niveauer. Sørg dog for at have nogle glas i en god stærk kvalitet. 

Sådan lykkes fermenteringen – salt, lage og temperatur

Her er et par råd for at fermenteringen bedst lykkedes: 

• Salt: Regn med ca. 20 g salt pr. kilo grønt (2–2,5 % af vægten). Saltet skaber det rette miljø for mælkesyrebakterierne og bremser de uønskede bakterier.
• Tør- eller vådfermentering: Snittede grøntsager som kål masseres med salt, til de selv afgiver væske nok til at dække (tørfermentering). Grøntsager, du vil bevare formen på – agurker, gulerødder, hele fed hvidløg – lægges i en saltlage tilsat vand (vådfermentering).
• Brug salt uden jod: jod kan hæmme bakterierne og give en metallisk smag og uklar lage.
• Vand: Koldt vand fra hanen er som regel fint i Danmark; brug aldrig den varme hane. Vil du være helt sikker, så brug filtreret eller afkølet kogt vand, da klor kan bremse processen.
• Hold alt under lagen — den vigtigste regel mod skimmel. Læg eventuelt et foldet kålblad eller noget som presser grøntsagerne ned, så intet stikker op over væsken.
• Ingen atamon eller konserveringsmidler — det er en gammel syltevane, der ødelægger fermenteringen ved at slå mælkesyrebakterierne ihjel.
• Temperatur: Fermentering fungerer fra ca. 18–25 °C, og omkring 20–22 °C er ideelt. Jo varmere, jo hurtigere – men hurtigere er ikke nødvendigvis bedre.
• Væk fra direkte sollys – UV-lys skader mælkesyrebakterierne. Stil glasset mørkt, eller dæk det med et viskestykke.
• Brug usprøjtede råvarer – de naturlige mælkesyrebakterier sidder på overfladen og starter selv processen. Endnu en god grund til at vælge økologisk.

Hvad kan du fermentere?

• Hvid- og rødkål til surkål – fermenteret udelukkende med salt. Det er frisk og spiselig efter ca. en uge, men som regel klar efter knap to uger – og kan tage op til tre uger afhængigt af temperatur. Det store 4880 ml patentglas er ideelt, når kålen skal have plads til at arbejde.
• Kimchi af kinakål – trives i patentglasset, fordi CO₂ kan slippe ud under gummipakningen. Brug 634 ml eller 800 ml til hverdagsbrug.
• Let-fermenterede agurker – sprøde stave med dild og hvidløg. Længere agurkestykker passer i det høje 2160 ml patentglas.
• Gulerødder og asparges – de lange, slanke grøntsager passer perfekt i det høje 2160 ml patentglas.

Vælg den rigtige størrelse

Til fermentering vil du have plads til grøntsager, lage og lidt luft til boblerne – derfor er mellemstore og store glas bedst:

Skimmel eller harmløst hvidt lag?

Får du et fladt, hvidt eller cremet lag på overfladen, er det oftest kahm-gær – det er typisk harmløst og ikke skimmel. Skum det af og fortsæt; det er fladt og glat og uden lugt. Skimmel ser derimod fnugget og nærmet pelset ud og kan have forskellige farver. Er der fnug, skal man ikke bruge af det. 

Tips til selve glasset

Du behøver ikke skolde glassene til fermentering – almindelig, ren opvask er nok, for du vil jo gerne bevare de gode mikrober. Tjek gummipakningens tæthed og skift den, hvis den er sprød eller revnet.

Når smagen er, som du vil have den, sætter du glasset i køleskabet. De lave temperaturer får fermenteringen til næsten at gå i stå, og grøntsagerne holder sig i månedsvis.

Se nedenfor vores patentglas i stærk kvaltiet som er oplagte til fermentering:

Patentglas til fermentering

At sætte en fuglekasse op i haven er en af de nemmeste måder at hjælpe havens fugle – og samtidig få glæde af fuglesang og fuglenes hjælp med at bekæmpe skadedyr. Mejser og spurve æder nemlig store mængder insekter, larver og bladlus, som ellers ville gå løs i dine grøntsager.

Men hulstørrelsen på fuglekassen afgør, hvilke fugle der flytter ind. Et for lille hul lukker de ønskede fugle ude, mens et for stort hul giver større fugle og rovdyr adgang.

I denne guide gennemgår vi de vigtigste hulstørrelser – fra den lille 28 mm mejsekasse til stærekassen på 45-50 mm – så du kan vælge den helt rigtige redekasse til netop de fugle, du gerne vil tiltrække. Og vi viser dig, hvordan og hvor du sætter kassen op.

Hulstørrelser — hvilken fugl passer til hvilket hul?

Hullets diameter er det vigtigste, når du vælger fuglekasse. Et for lille hul lukker de ønskede fugle ude, og et for stort hul giver rovdyr og større fugle adgang. Her er en oversigt baseret på Dansk Ornitologisk Forenings anbefalinger:

28 mm – den lille mejsekasse

En fuglekasse med 28 mm hul er perfekt til de mindste mejser: blåmejse, sortmejse, topmejse og sumpmejse. Placer kassen 1,5-2 meter over jorden i rolige omgivelser.

32 mm – den klassiske musvitkasse

Den mest populære hulstørrelse til havens fuglekasser. Med 32 mm hul tiltrækker du musvit, spætmejse, broget fluesnapper, skovspurv og rødstjert. Det er den størrelse, de fleste danske haver har mest glæde af – musvitten er en flittig insektæder, der holder bladlus og larver i skak.

Vores Preila fuglehus har netop et 32 mm hul og er dermed ideelt til musvitter, spætmejser og fluesnappere.

35 mm – spurvekassen

Med 35 mm hul får også gråspurv og skovspurv adgang. Spurvekassen er god, hvis du gerne vil ekstra fugle aktivitet – spurve er sociale fugle og yngler gerne tæt på hinanden. Vær opmærksom på, at mejser og musvitter også bruger kasser med 35 mm hul.

45–50 mm – stærekassen

Stæren er en større fugl, der kræver mere plads. En stærekasse med 45-50 mm hul hænges højere op (3-6 meter) og med fri indflyvning. Stæren jager småfugle fra kassen, så placer den et stykke fra dine mejsekasser.

Åben front – til solsort, rødhals og vipstjert

Nogle fugle bruger slet ikke et rundt hul. Solsort, rødhals og vipstjert foretrækker åbne redekasser med en stor åbning i fronten. Disse kasser placeres ofte forholdsvis lavt (f.eks. 1,8 meter) i ly af buske eller på en beskyttet væg.

Sådan sætter du fuglekassen op

Placeringen er næsten lige så vigtig som hulstørrelsen. Her er de vigtigste regler for opsætning:

• Retning: Hulåbningen bør vende mod øst eller nordøst. Så undgår du direkte sol, som kan overophede kassen, og slagregn fra sydvest.
• Højde: Mejsekasser hænges 1,8-4 meter over jorden, spurvekasser 3-6 meter, og stærekasser 3-6 meter med fri indflyvning.
• Fri indflyvning: Sørg for, at der ikke er grene lige foran hullet – en kat eller andre dyr kan bruge dem som platform.
• Ingen siddepind: Sæt aldrig en pind foran hullet. Det hjælper kun rovdyr.
• Afstand mellem kasser: Nogle anbefaler at holde mindst 10-15 meter mellem fuglekasser af samme type. Især musvitter og blåmejser er ret territoriale, og vil beskytte deres yngleområde. Hvis du hænger flere kasser af samme slags op vil du dog nok bare opleve at de bebos af andre arter som er mindre kræsne med hvem deres nabo er.
• Hvornår: Du kan sætte fuglekassen op hele året, men helst før ynglesæsonen i marts. Mange fugle undersøger egnede steder allerede i vinterhalvåret.

Rengøring af fuglekassen

Rengør din fuglekasse én gang om året – gerne i september eller oktober, når ungerne er fløjet. Fjern det gamle redemateriale og børst kassen ren. Brug ikke sæbe eller kemikalier.

Vores Preila fuglehus har en front, der kan åbnes, så rengøringen er nem. Der er desuden dræn i bunden, så vand ikke samler sig i kassen.

Fuglekassen som skadedyrsbekæmpelse i køkkenhaven

Vidste du, at én musvitfamilie kan æde tusindvis af larver og insekter i ynglesæsonen? En fuglekasse i nærheden af din køkkenhave er derfor en af de bedste naturlige metoder til at holde små skadedyr nede – helt uden sprøjtemidler.

Kombiner fuglekassen med sneglekanter mod dræbersnegle og insektnet mod kålsommerfugle, så har du en komplet og økologisk beskyttelse af dine grøntsager.

Du finder fuglekassen lige nedenfor. Vil du gerne lokke både fugle og bier til, så se eventuelt også vores Fugle og insekt-pakke som indeholder både fuglehus og blomster som dermed bidrager til endnu mere biodiversitet i haven.

Et højbed i træ er en af de bedste investeringer, du kan gøre i din køkkenhave. Du får en behagelig arbejdshøjde, kan bedre beskytte mod snegle, og du bestemmer selv præcis hvilken jord dine grøntsager vokser i. Med lærketræ eller douglasgran bygger du et højbed, der holder mange år – helt uden træbeskyttelse.

I denne guide viser vi dig, hvordan du selv bygger et solidt højbed af træ med simple redskaber. Guiden er baseret på vores egne erfaringer fra Økohaven.

Hvorfor vælge lærketræ eller douglas til dit højbed?

Når du skal bygge et højbed af træ, er valget af træsort det vigtigste. Vi anbefaler lærketræ eller douglasgran af to grunde:

• Naturlig holdbarhed – begge træsorter er ret naturligt modstandsdygtige mod råd og svamp, så du behøver ikke trykimprægneret træ, som kan afgive kemikalier til jorden.
• Længere levetid – et højbed i lærk eller douglas holder langt længere end fyr eller gran. Gå helst efter kernetræet (tættest på midten af stammen – det holder længst). Lærk og douglas holder ikke så længe som eg eller robinie, men sidstenævnte er til gengæld også langt dyrere.

Undgå trykimprægneret træ i din køkkenhave – kemikalierne kan sive ud i jorden, og det er ikke noget, du vil have tæt på dine grøntsager.

Materialer du skal bruge

Lad os tage udgangspunkt i et højbed med ydre mål på præcist 200 × 100 × 20 cm (længde × bredde × højde). Grunden til vi sigter efter dette mål er hvis du ønsker at eftermonterer sneglekanter (så kan du nemlig få 1m sneglekanterne til at passe fint på bedet). Du kan selvfølgelig justerer målene præcist til dit behov. Det samme med tykkelsen: pas dog på med ikke at gå med for tynde brædder, så mister du stabilitet og holdbarhed over tid. 

Til et højbed med disse mål skal du bruge:

*Ønsker du et 40 cm højt højbed istedet? Køb dobbelt op på materialer, og få hjørnestolperne savet i en længere længde (se beskrivelse længere nede). 

Værktøj du skal bruge

• Boremaskine med bor (lidt tyndere end skruerne)
• Bits der passer til dine skruer
• Sav (hvis brædderne ikke er savet til mål)
• Skruetvinge (anbefales!)
• Sandpapir
• Evt. vaterpas

Samlevejledning – 20 cm højt højbed

Inden du går i gang:

• Forbor altid med et træbor, der er lidt tyndere end skruen – ellers risikerer du, at træet flækker.
• Brug en skruetvinge til at holde stolperne fast under boring og skruning. 

1. Montér første langside. Tag ét langt bræt (A) og montér 2 hjørnestolper (C) på det. Placér stolperne ca. 2 cm under overkanten af brættet og helt ud til enden, så stolpen flugter. Forbor og skru fast.
2. Montér anden langside. Gentag med det andet lange bræt (A) og de 2 resterende hjørnestolper (C).
3. Sæt endestykkerne på. Skru de 2 korte brædder (B) på som endestykker, så de dækker både hjørnestolpen og enden af det lange bræt.
4. Placér og finish. Det færdige højbed måler nu på ydersiden 200 × 100 × 20 cm. Grav hjørnestolperne ca. 20 cm ned i jorden, så højbedet står stabilt. Puds eventuelle kanter med sandpapir.

Vil du have et 40 cm højt højbed?

Et 40 cm højt højbed giver en mere behagelig arbejdshøjde og er ideelt, hvis du har problemer med ryggen. Du skal så bruge dobbelt så mange materialer – og så skal have nogle længere hjørnestolper. 

Forskellen i samlingen:

• Hjørnestolperne (C) skal ikke saves i 38cm længde: du skal istedet have 4 stk. af 76 × 7,5 × 7,5 cm stolper. 
• Montér 2 lange brædder (A) over hinanden på hver langside.
• Montér 2 korte brædder (B) over hinanden på hver kortside.
• Enderesultat: 200 × 100 × 40 cm.
• Grav stolperne ca. 38 cm ned for ekstra stabilitet.

Hvad fylder du højbedet med?

Når højbedet står klar, er det fristende at fylde det med ren muld – men der er en bedre måde. Byg det op i lag:

Højbedet synker naturligt 5-10 cm, når materialet nedbrydes. Fyld bare på med ny kompost.

Beskyt dit højbed mod snegle

Et højbed i træ er desværre en magnet for dræbersnegle – de kravler nemt op ad brædderne. Løsningen er en sneglekant (også kaldet sneglehegn), som monteres øverst på højbedet. Sneglekanten har en bukket 55-graders vinkel, som sneglene ikke kan passere. Vi har brugt dem i vores egne haver i årevis, og de virker. Se vores sneglekanter her – de passer til alle højbede i træ.

Gør højbedet komplet – insektnet som overdækning

Vil du også beskytte mod kålsommerfugle og andre skadedyr? Læg et insektnet (kålnet) over højbedet, så du har en komplet løsning: sneglekant mod snegle, insektnet mod flyvende insekter. Se vores insektnet her.

Tips og tricks

• Orientér højbedet nord-syd — så får begge sider sol i løbet af dagen.
• Maks 120–150 cm bredt — så kan du nå ind til midten fra begge sider.
• Behandl ikke træet — lærk og douglas klarer sig fint uden olie eller lak, og det holder køkkenhaven kemifri.
• Placér på flad jord — brug et vaterpas under samlingen.

God fornøjelse med byggeriet!

Se vores sneglekanter og insektnet til højbede lige nedenfor:

Sneglekanter til højbede

Insektnet og kålnet

Snegle, og særligt dræbersneglen, er en hyppig årsag til at en ellers god havesæson ender i frustration. Salat, jordbær, krydderurter, frilandstomater, spæde kålplanter og meget mere forsvinder bogstaveligt talt over én nat ved angreb fra snegle.

Den gode nyhed: en sneglekant rundt om dit højbed en ekstrem effektiv løsning til at holde sneglene på afstand — og når den først sidder, holder den år efter år uden vedligeholdelse.

Denne guide går i dybden med hvordan en sneglekant virker, hvad du skal bruge til netop dit højbed, hvordan du monterer kanterne korrekt, og hvorfor en 55-graders vinkel slår alle de gamle husråd som ølfælder og kaffegrums.

Hvorfor virker en sneglekant — den 55-graders vinkel

Det vigtigste først: snegle er faktisk rigtige gode til at kravle opad — MEN, de bliver i den grad udfordret når de bliver tvunget til at kravle omkring skarpe nedadrettede kanter. Og det er lige præcis hvad sneglekanten byder sneglen.

Vores sneglekanter er designet med en 55-graders vinkel: kanten stikker ca. 5 cm ud fra bedet og peger nedad. En snegl kravler op ad bedet, når kanten — og opdager at den nu skal navigere rundt om en skarp kant, hvor den risikere at miste fodfæste. Selvom nogle af de store og lange snegle måske giver det et forsøg, så vil langt de fleste give op, og kravle retur.

Det er den samme metode, der bruges i vores Økobede, som egentlig bare er bedkanter eller metalhøjbede med en sneglekant på, som vi har brugt til især salater, frilandsagurker og -tomater. Vi har selv haft stor glæde af sneglekanterne igennem de sidste ca. 10 år. Derudover har vi masser af kunder som bestiller igen og igen. Så sneglekanten er altså en gennemafprøvet løsning som er testet af over mange sæsoner i danske køkkenhaver.

Materialet er galvaniseret stål, der holder mange år uden behandling.

Sneglekant, sneglehegn eller snegleværn — er der forskel?

De tre ord bruges ofte i flæng, og i praksis betyder de det samme: en fysisk barriere, der stopper snegle i at komme op i bedet. På vores produktsider bruger vi både begreberne “sneglekant” og “sneglehegn” — det er det samme produkt med en 55-graders vinkel i galvaniseret stål.

“Snegleværn” er et bredere udtryk, der dækker over alt der holder snegle væk — kanter, hegn, kobberbånd og kemiske midler. Hvis du leder efter en effektiv langtidsholdbar løsning til et højbed, er det dog en kant med den rette vinkel du skal bruge — nogle laver også sneglekanter i plastik, som måske er billigere, men hvor holdbarheden er kortere end metal.

Hvor mange sneglekanter skal du bruge?

Det er formentlig ikke nogen overraskelse at du skal igang med målebåndet og se hvad omkredsen af dig højbed er. MEN, hvis du endnu ikke har bygget dit højbed, kan du med fordel prøve at bygge den så den passer med de længder af sneglekanter som findes — på den måde sparer du både tid og penge. Vi fører tre længder som nemt kan kombineres:

• 0,8 m sneglekanter — vores korsteste udgave, passer f.eks. til den korte side på pallerammer.
• 1,0 m sneglekanter — en af vores bestsellere, og som kan tilpasses til de fleste bede
• 1,2 m sneglekanter — vores længste udgave, som f.eks. passer til langsiden på pallerammer

Hvis vi prøver at tage et eksempel med et højbed som er 1,2 × 4 m, så skal der bruges:

• 8 stk. 1 m til langsiderne (4 stk pr. side) samt 2 stk. 1,2 m til endesiderne

Har du et bed i en størrelse, der ikke passer præcist med vores mål, kan kanterne nemt saves til med en metalsav, og nye huller forbores med et metalbor. Brug en af de andre kanter som skabelon til at se hvor hullerne skal bores.

Se vores fulde udvalg af sneglekanter her.

Hjørnestykker og samlestykker — hvad har du brug for ud over selve kanten?

Selve sneglekanterne dækker de lige sider af bedet. For at få en helt tæt kant rundt om hele bedet skal du bruge to slags tilbehør:

• Hjørnestykker — monteres i hver af bedets hjørner med selvskærende skruer. Sikrer at der ikke er nogen åbning, hvor sneglene kan snige sig igennem. Du skal bruge 4 hjørnestykker til et rektangulært bed.
• Samlestykker — bruges til at forbinde to kanter i forlængelse af hinanden. De giver stabilitet, og du undgår at kanterne bukker og skaber indgange for sneglene. Antal afhænger af hvor mange samlinger du har på de lige sider.

Begge dele købes separat. Tager vi eksemplet ovenfor med et 1,2 × 4 m højbed, så skal du tilkøbe:

• 4 stk. hjørnestykker
• 6 stk. samlestykker

Sådan monterer du sneglekanten — trin for trin

Det tager ca. 30 minutter at montere sneglekant rundt om et 1,2 × 4 m højbed. Du skal bruge en skruemaskine, bits der passer til skruerne, evt. en metalsav til at tilpasse længden, og et målebånd eller tommelstok.

1. Forbered overfladen — fjern blade, græs, grene eller plantedele, der hænger ud fra bedkanten. Klip ukrudt eller græs nede langs ydersiden af bedet.
2. Skru sneglekanten på siden af bedet — start i et hjørne og monter første sneglekant. Det kan være en god ide at forbore huller, så du undgår træet revner. Brug de medfølgende 3×20 mm træskruer til montering. Kanten skal sidde med 55-graders vinklen pegende udad og nedad. Skru den fast på siden af træ-bedet — ikke på toppen. Vi har bevidst udviklet kanten til montering på siden, så man undgår skarpe metal-kanter på toppen hvor man ofte holder ved med hænderne, eller sidder på når man luger.
3. Monter så hjørnestykke med de medfølgende selvskærende metalskruer.
4. Sæt samlestykker mellem to kanter der mødes på en lige side. Skru kanterne fast i samlestykket så samlingen er tæt — en samling med en lille åbning er en åben dør for snegle.
5. Fortsæt rundt til næste hjørnestykke, og sådan bliver du ved rundt om bedet.
6. Sav til hvor nødvendigt — hvis sidste stykke er for langt, sav det til med en metalsav og forbor 2–3 nye huller med et metalbor.

Vil du hellere se vores monteringsvideo, så kan du her se vores video som gennemgår opsætningen af sneglekanterne. 

Når sneglekanten først er monteret, holder den i mange år. Det er fordelen ved galvaniseret stål.

Sneglekant vs. andre metoder — hvad virker virkelig?

Konklusion: sneglekant er den eneste metode vi har fundet hvor du gør en grundig indsats én gang og så holder det mange år frem. Hvis du dyrker sårbare afgrøder som nemt bliver angrebet af snegle er det i vores erfaring den investering, der bedst sparer tid og penge over tid.

Skal du starte fra bunden uden et eksisterende træhøjbed, kan du også overveje vores Økobed med sneglekant indbygget — alt i ét, intet montagearbejde, og så undgår du træ som rådner over tid.

Hvad gør du, hvis der allerede er snegle i bedet?

Sneglekanten stopper snegle udefra — men hvad med dem, der allerede er indenfor? Faktisk er det en af de hyppigste grunde til at folk ikke tror sneglekanter virker. Især snegleæg inde i bedet, kan nemt overses, og så virker sneglekanten selvfølgelig ikke. Så sørg for at bedet er ryddet fra starten af ved at:

1. Samle snegle manuelt: de store snegle er nemme at spotte og fjerne manuelt, især efter regn eller en fugtig morgendug.
2. Læg fælder ud — en flad sten, en planke eller et stort blad henover natten. Snegle kryber ind under, og du kan fjerne dem om morgenen.
3. Tjek under jordstykker, sten og planter — snegleæg ligner små perler og er typisk samlet i klumper.
4. Tilsæt nematoder (mikroskopiske rundorme der angriber sneglene) hvis du har et stort problem. Skal påføres tidligt i sæsonen.
5. Montér så sneglekanten når bedet er ryddet.

Når sneglekanten er på plads, og bedet er ryddet for snegle og snegleæg, så er du klar til dyrkning.

Vedligeholdelse, så effekten af sneglekanten holder længe

Sneglekanter er i sig selv vedligeholdelsesfri, men nogle få tjek henover sæsonen sikrer, at de fortsat kan virke effektivt:

• Fjern grene og blade, der kan give snegle en bro op til kanten.
• Klip græs og ukrudt langs ydersiden. Hvis ukrudt vokser op til toppen, har du givet sneglene en nem indgang.
• Husk at selv en vandslange eller et haveredskab som hviler henover højbedet kan være en vej ind for sneglen.

Alt hvad du skal bruge til et 1,2 × 4 m højbed

Hvis vi tager eksemplet fra før med et 1,2x4m højbed, så er konklusionen altså at du skal have:

• 8 stk. sneglekanter (1 m) til langsiderne
• 2 stk. sneglekanter (1,2 m) til enderne
• 4 stk. hjørnestykker
• 6 stk. samlestykker

Du finder alle 5 produkter samlet lige nedenfor:

Overvejer du at bygge din egen polytunnel eller give dit eksisterende drivhus nyt liv med holdbar plastik? At montere drivhusfolie er en af de mest fleksible og prisvenlige måder at skabe et fantastisk vækstmiljø på til dine grøntsager og planter, men der findes mange veje til målet.

Her får du vores bedste råd til en succesfuld montering, der holder til både vind og vejr.

Vælg den rigtige monteringsmetode

Der findes ikke kun én “rigtig” måde at montere folie på. Metoden afhænger ofte af dit drivhus’ stel og din personlige præference. Her er nogle af de mest udbredte løsninger:

• Træramme og lister: Mange vælger at bygge et skelet af træ i gavlene og eventuelt langs siderne. Her strammes folien henover, og trælister skrues/sømmes udenpå for at klemme folien fast. Det er en billig og effektiv løsning, men husk, at træ over tid kan blive påvirket af fugt og råd.
• Nedgravning i render: En meget populær metode langs siderne af tunneldrivhuset. Du graver en rende langs drivhuset i ca. 25–30 cm dybde (ét spadestik, eller dybere hvis du er ekstra nervøs for stærk vind). Før folien ned i bunden, buk de sidste 15 cm udad i et “L” (væk fra drivhuset) eller “U”, og fyld jorden tilbage mens du stamper godt. Jordens vægt på “foden” af L-et (eller bunden af U-et) fungerer som et effektivt anker, der holder folien stramt henover buen.
• Metal-lister og clips: Har du et professionelt metalstel, findes der ofte special-lister, der kan klikkes ind i rammen og holde folien på plads, eller clips der klikkes direkte på buerne for at holde folien på plads. Ligeledes kan man nogle gange montere båndstrammere over buen.

Vores anbefaling: Undersøg altid monteringsvejledningen fra producenten af dit specifikke tunneldrivhus, da det kan variere en del. For ekstra inspiration kan vi varmt anbefale at søge på YouTube hvor du finder masser af både professionelle og gør-det-selv løsninger. Se f.eks. denne guide der gennemgår brug af træ-skelet i gavlene og nedgravning i render.

Hvorfor vælge drivhusfolie fra Økohaven?

Når du køber din folie som metervare hos os, får du et produkt, der er designet til at holde i mange år.

• UV-stabiliseret holdbarhed: Vores folie er UV-beskyttet af høj kvalitet, så den ikke bliver mør eller krakelerer efter kort tid i solen.
• Kraftig kvalitet: Tykkelsen på folien er 180 my, med en vægt på ca. 180 g/m². Normal forventet levetid er +10 år.
• Professionelt lysindfald: Lysgennemtrængning på ca. 92 %. Kvaliteten sikrer det optimale lys til dine planter.
• Skræddersyet til dig: Vi sælger folien som metervare, så du får præcis den mængde, der passer til dit projekt.

Find din drivhusfolie som metervare her og kom i gang med dit projekt →

Mange frøposer ser billige ud ved første øjekast, men man skal kigge sig grundigt for. Det er den klassiske frø-fælde: lav pris på pakken, men næsten ingen frø i posen. Resultatet er, at du kan ende med at betale op mod 8 gange for meget for dine øko-frø, hvis du ikke sammenligner ordentligt.

Hos Økohaven synes vi, det er blevet en lidt dårlig vane. Hvis du vil sammenligne frøpriser mere korrekt, så kig ikke kun på poseprisen – kig på indholdet. Tjek prisen i forhold til antal frø eller gram pr. pose. Først dér kan du se, hvem der faktisk giver dig værdi, og hvem der sælger for lidt indhold til for høj pris.

Vi har sammenlignet priserne på tværs af over 10 forskellige danske webbutikker, og billedet er ret klart: når du ser på gram eller antal frø pr. pose, bliver forskellene ret voldsomme. I alle tre tilfælde nedenfor havde vores poser langt flere frø – og dermed klart det billigste valg pr. frø.

Tre cases der viser frø-fælden sort på hvidt

Vi tog tre helt almindelige typer grøntsagsfrø og regnede prisen om til pris pr. frø. Forskellen mellem den billigste og dyreste pose taler for sig selv:

Case 1: Gulerod

Gulerod: Økohaven (ca. 5.400 frø) koster dermed ca. 5 kr. pr. 1.000 frø. De dyreste i vores sammenligning var ca. 8 gange dyrere og ligger på 40+ kr. pr. 1.000 frø. Det er præcis sådan, frø-fælden virker: lille posepris, høj reel frøpris.

Case 2: Ærter

Ærter: Økohaven (75 g / ca. 262 frø) koster ca. 11,5 kr. pr. 100 frø. Andre er over 4 gange dyrere og går op mod 50 kr. pr. 100 frø. Små poser ser måske billige ud, men de er ofte bare dyrere pr. frø.

Case 3: Grønkål

Grønkål: Økohaven (ca. 300 frø) koster ca. 7,7 kr. pr. 100 frø, mens prisen er over 3 gange højere og lander på 26+ kr. pr. 100 frø i de dyreste webbutikker. Igen er mønstret det samme: billig pris pr. pose, men stor pris pr. frø.

Klima og pengepung: større mængder i posen giver bedre mening

Der er også en anden side af sagen end bare pris. Det er både billigere og grønnere at købe store poser og opbevare dem rigtigt til flere sæsoner end at købe små engangsposer igen og igen.

Når du køber større poser, sparer du typisk også på:

• Emballage: færre små poser giver mindre affald.
• Fragt: køb sjældnere, og få færre forsendelser.
• CO2: mindre emballage og færre leverancer giver lavere belastning.
• Penge: køb én gang ordentligt i stedet for flere gange halvtomt.

Og så er der den detalje, mange overser: mange frø kan holde i årevis, hvis du opbevarer dem tørt og køligt. Du behøver altså ikke være nervøs for at købe en større mængde, bare fordi du ikke bruger det hele på én sæson. Tværtimod er det ofte den mest fornuftige løsning.

Sådan undgår du frø-fælden

Vil du ikke snydes af en pose, der ser billig ud? Så anbefaler vi:

• Kig altid på antal frø eller gram pr. pose.
• Regn eventuelt prisen om til pr. 1.000 eller 100 frø.
• Vælg poser, der faktisk rækker til mere end én enkelt såning.
• Køb større mængder, hvis du dyrker hvert år.
• Opbevar frø tørt og køligt, så de holder længere.

Konklusionen er enkel: den billigste pose er ofte ikke den billigste løsning – tværtimod. Vores tal med gulerødder, ærter og grønkål viser det sort på hvidt. Når du sammenligner på samme grundlag, bliver det tydeligt, hvor voldsom forskellen faktisk er.

Vi synes ikke, man skal betale premium-priser for mini-portioner. Derfor sælger vi øko-frø i mængder, der giver mening i virkeligheden – ikke bare på hylden. Kig altid på frøantal eller gram pr. pose, før du køber. Det er den hurtigste måde at gennemskue, om du køber frø eller bare lidt for meget luft i posen.

Spireevne: endnu en grund til at have lidt ekstra

Pris pr. frø er ikke det eneste, der gør de små poser til en dårlig forretning. Du skal nemlig også huske spireevnen. Ingen frø spirer 100 % – uanset hvor god kvaliteten er, vil der altid være nogle, der ikke kommer op. Det er helt normalt og gælder for alle frø, også vores egne.

Og det er præcis her, de små poser bliver dobbelt ærgerlige: når du kun får nogle få frø, og en del af dem så ikke spirer, kan du stå tilbage med alt for få planter til at få noget reelt ud af din såning – og det er altså spildt arbejde.

Med en større pose har du derimod lidt ekstra at give af — du kan så lidt tættere, så et par ekstra frø rækker eller efterså, hvis det første hold svigter. På den måde er du sikker på rent faktisk at få de planter, du har betalt for. Så når du sammenligner frøpriser, så tænk spireevnen med: en pose med rigeligt frø giver dig en buffer, en mini-portion ikke gør.

Klar til at så dine økofrø uden at betale for meget?

Vil du i gang med at så uden at betale for meget? Se vores brede udvalg af økologiske grøntsagsfrø her. Her får du altid store mængder i poserne og nogle af markedets absolut laveste priser pr. frø.

Se et udvalg af vores økologiske frø lige nedenfor:

Økologiske grøntsagsfrø