At sætte en fuglekasse op i haven er en af de nemmeste måder at hjælpe havens fugle – og samtidig få glæde af fuglesang og fuglenes hjælp med at bekæmpe skadedyr. Mejser og spurve æder nemlig store mængder insekter, larver og bladlus, som ellers ville gå løs i dine grøntsager.
Men hulstørrelsen på fuglekassen afgør, hvilke fugle der flytter ind. Et for lille hul lukker de ønskede fugle ude, mens et for stort hul giver større fugle og rovdyr adgang.
I denne guide gennemgår vi de vigtigste hulstørrelser – fra den lille 28 mm mejsekasse til stærekassen på 45-50 mm – så du kan vælge den helt rigtige redekasse til netop de fugle, du gerne vil tiltrække. Og vi viser dig, hvordan og hvor du sætter kassen op.
Hulstørrelser — hvilken fugl passer til hvilket hul?
Hullets diameter er det vigtigste, når du vælger fuglekasse. Et for lille hul lukker de ønskede fugle ude, og et for stort hul giver rovdyr og større fugle adgang. Her er en oversigt baseret på Dansk Ornitologisk Forenings anbefalinger:
| Hulstørrelse | Fugle der bruger kassen |
|---|---|
| 28 mm | Blåmejse, sortmejse, topmejse, sumpmejse |
| 32 mm | Musvit, spætmejse, broget fluesnapper, skovspurv, rødstjert |
| 35 mm | Gråspurv, skovspurv, rødstjert (+ alle mejser) |
| 45–50 mm | Stær, spætmejse |
| Åben front | Solsort, rødhals, vipstjert, rødstjert |
28 mm – den lille mejsekasse
En fuglekasse med 28 mm hul er perfekt til de mindste mejser: blåmejse, sortmejse, topmejse og sumpmejse. Placer kassen 1,5-2 meter over jorden i rolige omgivelser.
32 mm – den klassiske musvitkasse
Den mest populære hulstørrelse til havens fuglekasser. Med 32 mm hul tiltrækker du musvit, spætmejse, broget fluesnapper, skovspurv og rødstjert. Det er den størrelse, de fleste danske haver har mest glæde af – musvitten er en flittig insektæder, der holder bladlus og larver i skak.
Vores Preila fuglehus har netop et 32 mm hul og er dermed ideelt til musvitter, spætmejser og fluesnappere.
35 mm – spurvekassen
Med 35 mm hul får også gråspurv og skovspurv adgang. Spurvekassen er god, hvis du gerne vil ekstra fugle aktivitet – spurve er sociale fugle og yngler gerne tæt på hinanden. Vær opmærksom på, at mejser og musvitter også bruger kasser med 35 mm hul.
45–50 mm – stærekassen
Stæren er en større fugl, der kræver mere plads. En stærekasse med 45-50 mm hul hænges højere op (3-6 meter) og med fri indflyvning. Stæren jager småfugle fra kassen, så placer den et stykke fra dine mejsekasser.
Åben front – til solsort, rødhals og vipstjert
Nogle fugle bruger slet ikke et rundt hul. Solsort, rødhals og vipstjert foretrækker åbne redekasser med en stor åbning i fronten. Disse kasser placeres ofte forholdsvis lavt (f.eks. 1,8 meter) i ly af buske eller på en beskyttet væg.
Sådan sætter du fuglekassen op
Placeringen er næsten lige så vigtig som hulstørrelsen. Her er de vigtigste regler for opsætning:
- Retning: Hulåbningen bør vende mod øst eller nordøst. Så undgår du direkte sol, som kan overophede kassen, og slagregn fra sydvest.
- Højde: Mejsekasser hænges 1,8-4 meter over jorden, spurvekasser 3-6 meter, og stærekasser 3-6 meter med fri indflyvning.
- Fri indflyvning: Sørg for, at der ikke er grene lige foran hullet – en kat eller andre dyr kan bruge dem som platform.
- Ingen siddepind: Sæt aldrig en pind foran hullet. Det hjælper kun rovdyr.
- Afstand mellem kasser: Nogle anbefaler at holde mindst 10-15 meter mellem fuglekasser af samme type. Især musvitter og blåmejser er ret territoriale, og vil beskytte deres yngleområde. Hvis du hænger flere kasser af samme slags op vil du dog nok bare opleve at de bebos af andre arter som er mindre kræsne med hvem deres nabo er.
- Hvornår: Du kan sætte fuglekassen op hele året, men helst før ynglesæsonen i marts. Mange fugle undersøger egnede steder allerede i vinterhalvåret.
Tip: Vender hullet mod øst eller nordøst, holder du kassen kølig om sommeren og tør i blæsevejr – den kombination giver de bedste yngleforhold.
Rengøring af fuglekassen
Rengør din fuglekasse én gang om året – gerne i september eller oktober, når ungerne er fløjet. Fjern det gamle redemateriale og børst kassen ren. Brug ikke sæbe eller kemikalier.
Vores Preila fuglehus har en front, der kan åbnes, så rengøringen er nem. Der er desuden dræn i bunden, så vand ikke samler sig i kassen.
Fuglekassen som skadedyrsbekæmpelse i køkkenhaven
Vidste du, at én musvitfamilie kan æde tusindvis af larver og insekter i ynglesæsonen? En fuglekasse i nærheden af din køkkenhave er derfor en af de bedste naturlige metoder til at holde små skadedyr nede – helt uden sprøjtemidler.
Kombiner fuglekassen med sneglekanter mod dræbersnegle og insektnet mod kålsommerfugle, så har du en komplet og økologisk beskyttelse af dine grøntsager.
Køb: Vores Preila fuglehus har et naturligt look, 32 mm hul til musvit og småfugle, dræn i bunden og en front, der kan åbnes til rengøring.
Du finder fuglekassen lige nedenfor. Vil du gerne lokke både fugle og bier til, så se eventuelt også vores Fugle og insekt-pakke som indeholder både fuglehus og blomster som dermed bidrager til endnu mere biodiversitet i haven.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken hulstørrelse skal min fuglekasse have?
Hvor skal fuglekassen hænge?
Hulåbningen bør vende mod øst eller nordøst for at undgå direkte sol og slagregn. Mejsekasser hænges 1,8–4 meter over jorden, spurve- og stærekasser 3–6 meter. Sørg for fri indflyvning uden grene foran hullet.
Hvornår skal jeg sætte fuglekassen op?
Helst før ynglesæsonen i marts, men du kan sætte den op hele året. Mange fugle undersøger egnede steder allerede i vinterhalvåret, så jo tidligere, jo bedre.
Skal der være en siddepind foran hullet?
Hvor langt skal der være mellem fuglekasser?
Nogle anbefaler at holde mindst 10-15 meter mellem fuglekasser af samme type. Især musvitter og blåmejser er ret territoriale, og vil beskytte deres yngleområde. Hvis du hænger flere kasser af samme slags op vil du dog nok bare opleve at de bebos af andre arter som er mindre kræsne med hvem deres nabo er.
