Snegle, og særligt dræbersneglen, er en hyppig årsag til at en ellers god havesæson ender i frustration. Salat, jordbær, krydderurter, frilandstomater, spæde kålplanter og meget mere forsvinder bogstaveligt talt over én nat ved angreb fra snegle.
Den gode nyhed: en sneglekant rundt om dit højbed en ekstrem effektiv løsning til at holde sneglene på afstand — og når den først sidder, holder den år efter år uden vedligeholdelse.
Denne guide går i dybden med hvordan en sneglekant virker, hvad du skal bruge til netop dit højbed, hvordan du monterer kanterne korrekt, og hvorfor en 55-graders vinkel slår alle de gamle husråd som ølfælder og kaffegrums.
Hvorfor virker en sneglekant — den 55-graders vinkel
Det vigtigste først: snegle er faktisk rigtige gode til at kravle opad — MEN, de bliver i den grad udfordret når de bliver tvunget til at kravle omkring skarpe nedadrettede kanter. Og det er lige præcis hvad sneglekanten byder sneglen.
Vores sneglekanter er designet med en 55-graders vinkel: kanten stikker ca. 5 cm ud fra bedet og peger nedad. En snegl kravler op ad bedet, når kanten — og opdager at den nu skal navigere rundt om en skarp kant, hvor den risikere at miste fodfæste. Selvom nogle af de store og lange snegle måske giver det et forsøg, så vil langt de fleste give op, og kravle retur.
Det er den samme metode, der bruges i vores Økobede, som egentlig bare er bedkanter eller metalhøjbede med en sneglekant på, som vi har brugt til især salater, frilandsagurker og -tomater. Vi har selv haft stor glæde af sneglekanterne igennem de sidste ca. 10 år. Derudover har vi masser af kunder som bestiller igen og igen. Så sneglekanten er altså en gennemafprøvet løsning som er testet af over mange sæsoner i danske køkkenhaver.
Materialet er galvaniseret stål, der holder mange år uden behandling.
Vigtigt: sørg for, at intet hænger ind over kanten — planter, grene, bunker af blade eller græs. En plante udefra, der læner sig op ad sneglekanten, danner en bro, og så kravler sneglene altså ind.
Sneglekant, sneglehegn eller snegleværn — er der forskel?
De tre ord bruges ofte i flæng, og i praksis betyder de det samme: en fysisk barriere, der stopper snegle i at komme op i bedet. På vores produktsider bruger vi både begreberne “sneglekant” og “sneglehegn” — det er det samme produkt med en 55-graders vinkel i galvaniseret stål.
“Snegleværn” er et bredere udtryk, der dækker over alt der holder snegle væk — kanter, hegn, kobberbånd og kemiske midler. Hvis du leder efter en effektiv langtidsholdbar løsning til et højbed, er det dog en kant med den rette vinkel du skal bruge — nogle laver også sneglekanter i plastik, som måske er billigere, men hvor holdbarheden er kortere end metal.
Hvor mange sneglekanter skal du bruge?
Det er formentlig ikke nogen overraskelse at du skal igang med målebåndet og se hvad omkredsen af dig højbed er. MEN, hvis du endnu ikke har bygget dit højbed, kan du med fordel prøve at bygge den så den passer med de længder af sneglekanter som findes — på den måde sparer du både tid og penge. Vi fører tre længder som nemt kan kombineres:
- 0,8 m sneglekanter — vores korsteste udgave, passer f.eks. til den korte side på pallerammer.
- 1,0 m sneglekanter — en af vores bestsellere, og som kan tilpasses til de fleste bede
- 1,2 m sneglekanter — vores længste udgave, som f.eks. passer til langsiden på pallerammer
Hvis vi prøver at tage et eksempel med et højbed som er 1,2 × 4 m, så skal der bruges:
Har du et bed i en størrelse, der ikke passer præcist med vores mål, kan kanterne nemt saves til med en metalsav, og nye huller forbores med et metalbor. Brug en af de andre kanter som skabelon til at se hvor hullerne skal bores.
Se vores fulde udvalg af sneglekanter her.
Tip: Køb 1–2 stykker mere, end du regner med. Hvis et stykke skades efter en årrække eller skal udskiftes over tid, er det godt at have en ekstra liggende.
Hjørnestykker og samlestykker — hvad har du brug for ud over selve kanten?
Selve sneglekanterne dækker de lige sider af bedet. For at få en helt tæt kant rundt om hele bedet skal du bruge to slags tilbehør:
- Hjørnestykker — monteres i hver af bedets hjørner med selvskærende skruer. Sikrer at der ikke er nogen åbning, hvor sneglene kan snige sig igennem. Du skal bruge 4 hjørnestykker til et rektangulært bed.
- Samlestykker — bruges til at forbinde to kanter i forlængelse af hinanden. De giver stabilitet, og du undgår at kanterne bukker og skaber indgange for sneglene. Antal afhænger af hvor mange samlinger du har på de lige sider.
Begge dele købes separat. Tager vi eksemplet ovenfor med et 1,2 × 4 m højbed, så skal du tilkøbe:
- 4 stk. hjørnestykker
- 6 stk. samlestykker
Sådan monterer du sneglekanten — trin for trin
Det tager ca. 30 minutter at montere sneglekant rundt om et 1,2 × 4 m højbed. Du skal bruge en skruemaskine, bits der passer til skruerne, evt. en metalsav til at tilpasse længden, og et målebånd eller tommelstok.
- Forbered overfladen — fjern blade, græs, grene eller plantedele, der hænger ud fra bedkanten. Klip ukrudt eller græs nede langs ydersiden af bedet.
- Skru sneglekanten på siden af bedet — start i et hjørne og monter første sneglekant. Det kan være en god ide at forbore huller, så du undgår træet revner. Brug de medfølgende 3×20 mm træskruer til montering. Kanten skal sidde med 55-graders vinklen pegende udad og nedad. Skru den fast på siden af træ-bedet — ikke på toppen. Vi har bevidst udviklet kanten til montering på siden, så man undgår skarpe metal-kanter på toppen hvor man ofte holder ved med hænderne, eller sidder på når man luger.
- Monter så hjørnestykke med de medfølgende selvskærende metalskruer.
- Sæt samlestykker mellem to kanter der mødes på en lige side. Skru kanterne fast i samlestykket så samlingen er tæt — en samling med en lille åbning er en åben dør for snegle.
- Fortsæt rundt til næste hjørnestykke, og sådan bliver du ved rundt om bedet.
- Sav til hvor nødvendigt — hvis sidste stykke er for langt, sav det til med en metalsav og forbor 2–3 nye huller med et metalbor.
Vil du hellere se vores monteringsvideo, så kan du her se vores video som gennemgår opsætningen af sneglekanterne.
Når sneglekanten først er monteret, holder den i mange år. Det er fordelen ved galvaniseret stål.
Sneglekant vs. andre metoder — hvad virker virkelig?
| Metode | Virker det? | Holdbarhed | Indsats |
|---|---|---|---|
| Sneglekant (55° vinkel) | ✅ Ja, meget effektivt | Mange år | Lav (montering én gang) |
| Kobbertape / kobberbånd | Delvist — mister effekt over tid | 1–3 sæsoner | Mellem |
| Ølfælder | God til at tiltrække snegle | Skal tømmes hyppigt | Høj |
| Kaffegrums | Næsten ikke | Skal påføres ofte | Mellem |
| Sneglekorn (jernfosfat) | Ja, men mere tidskrævende | Skal genpåføres | Lav-mellem |
| Nematoder | Ja — særligt mod yngre snegle | 4–6 uger pr. behandling | Mellem (skal vandes ud, kræver fugt og 5+°C jordtemperatur) |
| Salt eller kalk | Pinefuld død for snegle | Skal genpåføres | Høj |
| Manuel opsamling | Ja, hvis du gør det dagligt | — | Meget høj |
Konklusion: sneglekant er den eneste metode vi har fundet hvor du gør en grundig indsats én gang og så holder det mange år frem. Hvis du dyrker sårbare afgrøder som nemt bliver angrebet af snegle er det i vores erfaring den investering, der bedst sparer tid og penge over tid.
Skal du starte fra bunden uden et eksisterende træhøjbed, kan du også overveje vores Økobed med sneglekant indbygget — alt i ét, intet montagearbejde, og så undgår du træ som rådner over tid.
Hvad gør du, hvis der allerede er snegle i bedet?
Sneglekanten stopper snegle udefra — men hvad med dem, der allerede er indenfor? Faktisk er det en af de hyppigste grunde til at folk ikke tror sneglekanter virker. Især snegleæg inde i bedet, kan nemt overses, og så virker sneglekanten selvfølgelig ikke. Så sørg for at bedet er ryddet fra starten af ved at:
- Samle snegle manuelt: de store snegle er nemme at spotte og fjerne manuelt, især efter regn eller en fugtig morgendug.
- Læg fælder ud — en flad sten, en planke eller et stort blad henover natten. Snegle kryber ind under, og du kan fjerne dem om morgenen.
- Tjek under jordstykker, sten og planter — snegleæg ligner små perler og er typisk samlet i klumper.
- Tilsæt nematoder (mikroskopiske rundorme der angriber sneglene) hvis du har et stort problem. Skal påføres tidligt i sæsonen.
- Montér så sneglekanten når bedet er ryddet.
Når sneglekanten er på plads, og bedet er ryddet for snegle og snegleæg, så er du klar til dyrkning.
Vedligeholdelse, så effekten af sneglekanten holder længe
Sneglekanter er i sig selv vedligeholdelsesfri, men nogle få tjek henover sæsonen sikrer, at de fortsat kan virke effektivt:
- Fjern grene og blade, der kan give snegle en bro op til kanten.
- Klip græs og ukrudt langs ydersiden. Hvis ukrudt vokser op til toppen, har du givet sneglene en nem indgang.
- Husk at selv en vandslange eller et haveredskab som hviler henover højbedet kan være en vej ind for sneglen.
Tip: overvej eventuelt at lægge en række fliser rundt langs bedet, så du mindsker at ukrudtet vokser op. Har du græs omkring bedet, så sæt eventuelt sneglekanten i en højde så du nemt kan komme ind under med plæneklipperen — så er det nemt at holde græsset nede.
Alt hvad du skal bruge til et 1,2 × 4 m højbed
Hvis vi tager eksemplet fra før med et 1,2x4m højbed, så er konklusionen altså at du skal have:
- 8 stk. sneglekanter (1 m) til langsiderne
- 2 stk. sneglekanter (1,2 m) til enderne
- 4 stk. hjørnestykker
- 6 stk. samlestykker
Du finder alle 5 produkter samlet lige nedenfor:
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange sneglekanter skal jeg købe til mit højbed?
Hvad gør 55-graders vinklen så effektiv?
Skal sneglekanten gå hele vejen rundt om bedet?
Virker sneglekant også mod dræbersnegle?
Holder sneglekanten i flere år?
Skal jeg bruge hjørnestykker og samlestykker?
Hvad gør jeg, hvis mit bed har en ikke-standardstørrelse?
Sneglekant eller kobberbånd — hvad virker bedst?
Kan jeg bruge sneglekant uden om et almindeligt bed (ikke højbed)?

Om forfatteren
Uffe Søholm
Jeg er medstifter af Økohaven, som jeg startede sammen med Henning tilbage i 2015 med ét formål: at gøre det nemt for flere danskere at dyrke deres egne grøntsager økologisk. Jeg har sået og plantet tusindevis af økologiske grøntsager over årene, og haft eget småskala økologiske landbrug – og så har jeg været med til at starte flere havefællesskaber rundt om i Danmark.
Jeg kender de udfordringer, du møder i din økologiske køkkenhave — fra dræbersnegle der tager salaten på én nat, til larver der ødelægger kålene. Anbefalingerne i denne guide bygger på erfaringer fra mange sæsoner i mine egne marker og bede, samt fra de havefællesskaber, jeg har hjulpet i gang. Det vi sælger på Økohaven, er produkter vi selv bruger – ikke andet.




