Økohaven Danmark

  • Økohaven Danmark 

    I Økohaven vil vi gerne fremme udviklingen af økologisk og bæredygtig dyrkning af grøntsager. Derfor tilbyder vi alle havefællesskaber i Danmark, at blive en medlem af Økohaven Danmark – et netværk for danske havefællesskaber som dyrker efter økologiske principper. Havefællesskaber dækker både over byhaver, skolehaver, havefællesskaber hos landmænd – ja, alle typer af havefællesskaber. Sammen kan vi stå stærkere i den grønne udvikling i Danmark.

    For at blive medlem skal jeres havefællesskab dyrke efter økologiske principper, som ses beskrevet under “de 4 øko-bud” nedenfor. Ved at tilmelde jeres havefællesskab giver i et privat løfte om, at I vil gøre jeres bedste for at dyrke efter de økologiske principper. Der vil ikke blive ført nogen kontrol, og der er heller ingen krav til at jorden skal være økologisk certificeret, så det er udelukkende et løfte om at fremme en bæredygtig udvikling i haven.

    Se nedenfor fordelene ved et medlemsskab:

  • Økohave fællesskaber

    Økohaven Korinth

Hvorfor blive medlem? 

  • 1. Indkøbsfællesskab

    Som medlem kan i få tilbud og rabatter på fællesindkøb i Økohave Butikken, og ikke mindst kan vi i Økohaven indhente tilbud på produkter på vegne af flere havefællesskaber, således i kan spare penge på indkøb.

    Et eksempel kunne være, at I ønsker at indkøbe 10 højbede til jeres havefællesskab, økologiske grøntsagsfrø til alle havemedlemmerne, og en række nye haveredskaber. I Økohaven giver vi en mængderabat på alle de produkter vi i forvejen har i sortimentet, og efterspørger i produkter som vi ikke har i sortimentet, vil vi forsøge at tilføje dem. Ved at foretage større indkøb på vegne af flere havefællesskaber, kan hvert havefælleskab spare penge og dyrke sine grøntsager billigere.

  • 2. Synlighed

    Når jeres havefællesskab er tilmeldt vil jeres have blive vist på kortet “Økohave fællesskaber”, hvor i samtidig kan linke til jeres hjemmeside eller facebook-side. Dermed kan endnu flere finde jeres havefællesskab, herunder nye potentielle havemedlemmer til jeres fællesskab.

    Har i ikke en hjemmeside, kan i gratis få en underside på Økohaven.dk, hvor i kan beskrive jeres havefællesskab, dele billeder og videoer, samt jeres kontaktoplysninger. På den måde har i heller ingen omkostninger til drift og opsætning af hjemmesiden.

  • 3. Et økologisk signal

    I signalere over for besøgende, at i dyrker efter økologiske principper, og giver nye havemedlemmer en større sikkerhed for at jorden er fri for sprøjtegifte mm. I vil efter tilmelding modtage et økohave mærkat, som i kan sætte på en postkasse, skilt eller lignende i jeres have, for at synliggøre jeres medlemsskab.

  • 4. Grøn udvikling

    I er med til at fremme en bæredygtig og økologisk dyrkning af jorden omkring os, og er samtidig med til at fremme handel af økologisk certificerede produkter, og støtte de producenter som producere økologiske produkter. Alt dette er med til at fremme den grønne udvikling i Danmark.

De 4 øko-bud

  • 1

    Et helt centralt element i den økologiske dyrkning, er at der aldrig må anvendes kunstgødning, pesticider, medicin og tilsætningsstoffer. Dette sikrer bl.a. at jorden og dine grøntsager ikke forurenes.

  • 2

    Kun brug af økologisk certificerede frø og planter. Kun hvis visse typer af frø og planter ikke kan fås økologisk, kan ikke-økologiske anvendes, dog aldrig GMO (genmodificerede) frø.

  • 3

    Jord, gødning og kompost som tilføres haverne skal være økologisk certificeret – herunder jord brugt til forspiring. Som alternativ til at købe i sække, kan ex. kompost egenfremstilles ved brug af egne planterester, jord til forspiring kan tages fra haveloddet, og gødning kan tilføres i form af husdyrgødning fra en økologisk bedrift. Alternativt kan næring tilføres ved at anvende grøngødnings-planter som kløver: læs evt. mere om dette under “Økohave Modellen“. 

  • 4

    Højbede i havefællesskabet skal være lavet af ubehandlet træ, dvs. der må ikke anvendes trykimprægnerede, malede, eller anden form for behandlet træ, hvor skadelige stoffer kan frigives til jorden. Brug istedet træsorter som har en naturlig lang holdbarhed ved jordkontakt, som ex. lærketræ og eg. Hvis træet ønskes behandles, skal anvendes et økologisk godkendt produkt, ex. økologisk linolie.

  • OBS: driver i havefællesskab på et økologisk certificeret jordareal, kan der være strengere krav end listet ovenfor – spørg altid ejer/udlejer af jorden hvilke krav der stilles til dyrkningen. 

Tilmeld jeres havefællesskab som Økohave! 









Vi vil gerne have en underside på Økohaven.dk

Vi ønsker at modtage "ØKOHAVEN" klistermærke (sendes til kontaktperson)

Vi ønsker at blive tilmeldt Økohaven's nyhedsbrev