Spred økologien med din haveblog

Samtidig med du øger din indkomst

I Økohaven vil vi gerne gøre mere for at udbrede modeller og løsninger til økologisk havedyrkning. Vi har i samarbejde med økologisk landsforening udviklet Økohave Modellen som muliggør at havefællesskaber kan stiftes hos økologiske landmænd, som en integreret del af markdriften. Det giver en velplejet jord til havedyrkerne, og en mulighed for en ekstra indkomst for landmanden.

Vi arbejder selv på at udbrede modellen, hjælpe med opstart af nye spændende havefællesskaber og generelt fremme økologien. Og du har nu også mulighed for at hjælpe os videre – samtidig med du kan øge din indtjening på din haveblog.

I Økohaven er vi meget fokuseret på bæredygtig udvikling, herunder økonomisk bæredygtig udvikling. Vi arbejder på at fremme økologisk havedyrkning, men er udelukkende finansieret af den indtjening vi har fra vores webshop: Økohave Butikken, hvor vi sælger produkter til både private, skolehaver og havefællesskaber. Den indtjening kan du få del i ved at udbrede kendskabet til vores model og ikke mindst vores produkter.

Ved at oprette dig som affiliate partner på siden PartnerAds, kan du via link tjene penge på at henvise til vores hjemmeside. Når en læser på din haveblog klikker på et link til vores hjemmeside og evt. foretager et køb i vores webshop, tjener du 11% af salget. Vi får udbredt vores model, du øger din indtjening på din haveblog, og sammen arbejder vi for en bæredygtig og økologisk udvikling i Danmark.

Læs mere om Partner Ads her, og kom igang med annonceringen allerede idag. Du finder vores annoncør-program i kategorien “Bolig, have og interiør”. Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at komme igang, er du altid velkommen til at kontakte os på info@okohaven.dk

Læs samtidig gerne mere om vores model her: Økohave Modellen – havefællesskaber hos økologiske landmænd.