Start et havefællesskab nær dig

Er du en igangsætter? Og går du med tankerne om at starte et havefællesskab i dit lokalområde? Vi har i Økohaven her samlet et par tips og tricks, overvejelser og henvisninger som kan hjælpe dig godt i gang.

Hvor stor er interessen?

Undersøg hvor stor interessen for et havefællesskab er i dit lokalområde. Spørg venner, naboer og bekendte, og brug facebook eller andre sociale medier, til at få en fornemmelse af hvor mange som sidder med samme ønske om selvforsyning af grøntsager. Jo større interesse, des nemmere kan det være at finde et godt jordareal til projektet, og des flere kan desuden bidrage til de potentielle omkostninger som der kan være til at stifte havefællesskabet.

Sørg desuden for at forventningsafstemme med de øvrige i fællesskabet før opstart: skal havelodderne dyrkes 100% økologisk? Må der bruges sprøjtemidler? Hvor store havelodder forventer i at få? Skal det ligge i cykelafstand? Osv.

Hvor skal havefællesskabet placeres? 

For få år tilbage blev det vedtaget at landmænd må udleje op til 1000m2 af sin landbrugsjord direkte til private borgere, hvis jorden anvendes til haveformål. Dette var tidligere ikke tilladt. Du har derfor mulighed for at spørge lokale landmænd, om de kunne være interesseret i at udleje et stykke jord til et havefællesskab. Ønsker du at finde jord hos en økologisk landmand, kan du på kortet herunder se en oversigt over alle danske økologiske bedrifter, herunder økologiske landmænd.

Som alternativ til lokale landmænd, kan du overveje at spørge hos kommunen, om de evt. har et passende areal til et haveprojekt: ex. i en lokal park eller et markareal. Nogle kommuner er meget interesseret i at hjælpe nye fællesskaber godt på vej, og vil måske være villige til at udlåne jorden gratis, og evt. stille faciliteter til rådighed. Prøv at spørge hos din kommune. Havefællesskabet i Marselisborg Parken i Århus, er netop stiftet i samarbejde med kommunen, hvor havedyrkerne låner jorden gratis. Du kan læse mere om deres havefællesskab her: www.have-marselis.dk

 

Har du ikke held med ovenstående kan du overveje om der evt. er lokale virksomheder, institutioner, plejehjem eller nogle helt fjerde som ligger inde med et areal som potentielt kunne anvendes til et haveprojekt.

Der findes mange sider på facebook, både lokale samt nationale sider, hvor du også har mulighed for at efterspørge jord. Praktisk Økologi har også oprettet hjemmesiden DelJorden.dk, hvor du kan lave et opslag.

Hvordan kan man organisere sig?

Finder du en landmand som ønsker at udleje sin jord til haveprojektet, har vi i Økohaven, i samarbejde med Økologisk Landsforening, udarbejdet en kontrakt som frit kan anvendes. Kontrakten er en aftale mellem det enkelte havemedlem og landmanden, og er målrettet til havefællesskaber hos økologiske landmænd. Den kan desuden også anvendes af skoleklasser som ønsker at leje jord hos en lokal landmand. Kontrakten tager udgangspunkt i Økohave Modellen, som du kan læse mere om her: Økohaver hos økologiske landmænd

Kontrakten kan selvfølgelig tilpasses hvis landmanden har nogle særlige krav eller ønsker, og kan justeres afhængig af hvilken måde man ønsker at drive havefællesskabet på.

Vælger du at efterspørge jord ved kommunen, vil nogle kommuner formentlig stille krav til at der stiftes en forening med en bestyrelse og en række vedtægter, som alle havemedlemmerne skal overholde. Spørg hos kommunen hvad de foretrækker, og hvilke krav de stiller.

Skoler som ønsker at stifte et havefællesskab til sine elever kan desuden hente stor hjælp og inspiration hos konceptet Haver til Maver, hvor der bl.a. ligger forslag til undervisningsmateriale. Find desuden inspiration og info hos Skolehaver i praksis.

Er jorden god nok? 

Før man vælger et jordareal til havefællesskabet er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring jordstykket og dets placering.

Dyrkes jorden hos en økologisk planteavler, vil landmanden være underlagt økologi-kontrol som sikrer at jorden dyrkes økologisk. At leje jord hos en økologisk planteavler vil derfor give en god sikkerhed for at jorden ikke er sprøjtet. Indgår jorden i landmandens daglige drift, vil der desuden være mulighed for at få et jordareal som er velplejet, ren for ukrudt og næringsrig – og dermed nem at stifte haverne på.

Jordarealer som ikke allerede dyrkes, kan indeholde store mængder ukrudt, ex. ukrudtstyper som kvik, skræpper, tidsler osv. Det betyder ikke at man ikke kan stifte haver på græsarealet, men det betyder blot at man må forberede sig på at det kan tage både tid og hårdt arbejde at få mængden af ukrudt og ukrudtsfrø bragt ned. Netop dette kan formentlig undgås hvis man lejer et i forvejen dyrket areal hos en landmand.

Selve jordtypen kan også være relevant at undersøge. En fed lerjord kan være sej at grave, men til gengæld kan det betyde at jorden holder bedre på vandet, og at vanding er mindre nødvendig hen over sæsonen. Modsat holder sandjord knap så godt på vandet. Det spiller selvfølgelig også en rolle hvilke afgrøder eller grøntsagstyper man ønsker at dyrke – nogle jordtyper er bedre til visse typer af afgrøder.

Grøntsagerne i haverne kræver selvfølgelig næring, og her kan en velplejet jord hos en landmand som enten gøder med husdyrgødning eller anvender grøngødningsplanter som kløver, være nemmere at gå til, modsat et jordareal hvor havemedlemmerne selv skal sørge for at tilføje næring til jorden.

Ligger jorden lavt placeret i området eller er der risiko for oversvømning fra søer, vandløb eller åer, kan det betyde at ens havelodder og dermed grøntsager bliver ødelagt. Besøg evt. jordarealet i efteråret hvor du kan få et indtryk af om der er områder som risikere at stå under vand.

Derudover er det vigtigt at se på hvad jorden tidligere har været anvendt til, og sikre sig der ex. ikke har været store maskiner, olietanke, affald eller lignende som har forurenet området. Overvej evt. en jordanalyse før opstart.

Hvilke faciliteter skal bruges?

Når du udvælger et areal til havefællesskabet, er det relevant at undersøge hvilke faciliteter som allerede er tilgængelig og hvilke som kan blive nødvendig at investere i, det kan bl.a. dreje sig om følgende:

  • Et aflåst skur til redskaber. Overvej desuden om der skal indkøbes fælles redskaber, eller om hvert havemedlem har sine egne.
  • Adgang til vand: enten en fast vandforsyning hvor der kan tappes vand fra, et vandløb i nærheden der kan hentes vand fra, eller evt. mulighed for at få fyldt en palletank med vand som kan stilles ved havefællesskabet.
  • Afhængig af bestanden af råvildt og harer, kan det blive nødvendigt at indhegne arealet
  • Er området plaget af dræbersnegle, kan man være nødsaget til en form for sneglebeskyttelse: bl.a. ved at opsætte trækanter om bedene med et sneglehegn på.
  • Desuden kan det overvejes om der bør investeres i bord-bænkesæt, udekøkken og lignende.

Hvad koster det?

Ud fra ovenstående er det klart at der kan være store variationer i hvad stiftelsen af et nyt havefællesskab kan koste: både i forhold til selve jorden, faciliteter og vedligeholdelse. I Økohaven har vi et ønske om at gøre stiftelsen og den løbende drift af havefællesskaber billigere, således dyrkningen af grøntsager for den enkelte bliver billigere – uden at gå på kompromis med kvaliteten. I den forbindelse har vi stiftet Økohaven Danmark, som bl.a. omfatter et indkøbsnetværk for danske økohaver. Her kan alle havefællesskaber som dyrker efter økologiske principper melde sig ind, og få mængderabat på en lang række produkter. Læs mere om Økohaven Danmark her.

Som tidligere nævnt er der kommuner som ser et stort potentiale i støtte lokale havefællesskaber, og som evt. ønsker at støtte i form af gratis udlån af jord, redskabsskur, vand osv.

Derudover er der ofte en lang række fonde og virksomheder som yder støtte til grønne og bæredygtige formål. Du kan derfor overveje at søge midler til stiftelsen af havefællesskabet, og på den måde mindske en række af omkostningerne. Nordea Fonden er et eksempel på en fond som støtter projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning og hjælp til opstarten af et havefællesskab nær dig, er du altid velkommen til at kontakte os i Økohaven på info@okohaven.dk – så kan vi i fællesskab se på mulighederne i dit område.